Det udvidede producentansvar for emballage er en lovgivning, der kommer grundet EU direktivet 2018/852. For bidraget her, vil vi kun fokusere på det danske marked. Det arbejder ud fra princippet, at forureneren betaler. Det betyder, at virksomheden som sætter emballage på det danske og europæiske marked bliver pålagt et bidrag per kg., man sætter på markedet. Man arbejder altså efter ”Forureneren betaler” princippet.

Producentansvaret for emballage bliver implementeret for at reducere emballageaffaldet og højne kvaliteten på emballagen specielt med henblik på at kunne genanvende eller genbruge emballagen efter brug.

Emballage er overordnet opdelt i 3 forskellige kategorier, Primær (Salgsemballage), Sekundær (Multipak-emballage), Tertiær (Transportemballage).

Primær emballage er den emballage, der er i direkte kontakt med produktet såsom shampooflasken.

Sekundær emballage er den emballage, der gør det nemmere at håndtere flere produkter på engang, såsom papkassen du har et kolli shampooflasker i.

Tertiær emballage er den emballage, man bruger til transport og skal beskytte produkterne fra at ødelægges. Det kunne være pallen, man sender på, eller plastikfilmen man foliere ens palle ind i.

Serviceemballage er en speciel type emballage der opfylder et service behov for f.eks. i take away branchen.

Eksempler på serviceemballage:

Papkrus, papskåle og andre form for take away beholdere

Plastfolie

Kageæsker og lign.

Burger, sandwich og kebab papir

Skumbakker og kødbakker

”Transportemballage eller tertiær emballage, dvs. emballage udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipak emballager gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport kan undgås. Transportemballage omfatter ikke vej-, jernbane-, skibs- og luftfragtcontainere.” ifl. Bekendtgørelse om visse krav til emballager BEK nr 1455 af 07/12/2015.

”Enhver fysisk eller juridisk person, som får emballage eller påfyldt emballage udformet eller fremstillet under sit eget navn eller eget varemærke, uagtet hvem der har fremstillet emballagen eller den påfyldte emballage og om andre varemærker er synlige på emballagen eller den påfyldte emballage.” Ifl. Bekendtgørelse om registrering og indberetning af emballage. BEK nr. 281 af 12/03/2024.

”Enhver fysisk eller juridisk person, der beskæftiger under 10 personer, og har en årlig omsætning, forstået som det beløb, der er indtjent i en bestemt periode, eller en årlig balance, forstået som en oversigt over virksomhedens aktiver og passiver, der ikke overstiger 15 mio. kr.” Ifl. Bekendtgørelse om registrering og indberetning af emballage. BEK nr. 281 af 12/03/2024.

Et miljøgraduerende bidrag er en metode, at fordelagtiggøre de producenter der bringer let genanvendeligt emballage på markedet, ved at gøre bidraget endnu højere på emballage der er svært at genanvende. De vil være forskelligt per fraktion, men vi ved at plastik vil have 3 niveauer, lav, mellem og høj. Hvor Mad- og drikke kartoner, pap, papir, jernholdige materialer, aluminium og glas vil have 2, lav og høj. Til sidst vil træ kun have et bidrag.

Det udvidet producentansvar for emballage træder, efter planen, i kraft d. 1. juli 2025. Herefter vil der være et bidrag på al emballage der kommer på det danske marked.

Alle der sælger emballage på det danske marked. Med det danske marked, menes det danske affaldshåndteringsmarkedet. Da det i sidste ende er affaldsbehandlerene, der skal kompenseres for deres arbejde af producenterne og ikke igennem borgerbidraget for emballage affald. Der vil stadig være borgerbidrag på andet affald, såsom madaffald.

Et EU-direktiv er en retsakt, som EU-landene skal følge. Det fastsætter mål, som hvert land skal nå på en bestemt tid. Men det er op til hvert land at beslutte, hvordan de vil opfylde disse mål ved at tilpasse deres egne love og regler.

En EU-forordning er en lov, som er direkte og bindende for alle EU-lande uden behov for yderligere implementering i national lovgivning. Den gælder ensartet i hele EU og træder automatisk i kraft på det tidspunkt, den bliver vedtaget.

Et EU-direktiv fastsætter mål, som medlemsstaterne skal opfylde inden for en bestemt tidsramme, men det overlader valget af midler til medlemslandene. Med andre ord skal medlemslandene selv vedtage nationale love eller ændre eksisterende love for at opfylde direktivets krav.

En EU-forordning er derimod en juridisk bindende retsakt, der gælder direkte i alle medlemsstater uden behov for yderligere implementering i national lovgivning. Forordninger har fuld lovkraft fra det øjeblik, de vedtages, og gælder ensartet i hele EU. Der er ikke behov for medlemslandene at vedtage yderligere nationale love for at gennemføre dem.

Alle der sælger emballage kan blive pålagt at rapportere deres emballage. Dog er der forskellige krav, alt efter hvor meget virksomheden sætter på markedet og om man har sit eget varemærke, samt hvornår man sætter det på markedet. Slutbruger vil aldrig være ansvarlig for emballagen. – Brugeren af take away koppen skal selvfølgelig ikke registrere sig hos Dansk Producentansvar.

Dansk Producentansvar er en selvejende, nonprofitorganisation, der opererer under Miljøbeskyttelsesloven med delegerede opgaver fra Miljøministeriet. Deres ansvarsområder inkluderer generel vejledning om producentansvar og afgørelser om virksomheders inddragelse samt udbetaling af skrotningsgodtgørelse for biler. Læs mere her: https://producentansvar.dk/om-os/

En kollektiv ordning er en administrative organisation, der hjælper med at håndtere al emballagen, der kommer på markedet for dens medlemmer. Kollektivordningen vigtigste opgave er, at sikre dens medlemmers forpligtelser bliver overholdt. https://www.vana.dk/

Man skal indberette det antal kg., man sætter på markedet per fraktion både indenfor erhverv, husholdning, samt om det er genanvendeligt, restaffald eller farligt, og i sidste ende skal man også kunne rapportere, hvor meget man sætter ind per miljøgraduerede bidrag.

En fraktion er den materialetype emballagen har, f.eks. træ, pap, papir, plast.

For plastik vil der i 2025 være 4 forskellige fraktioner, hård PET, Hård plast, Fleksibel plast og skumplast.

Vi henviser til Miljøstyrelsens sorteringsguide: https://mst.dk/borger/affald-og-forurening/sortering-af-affald/saadan-sorterer-du-dit-affald

Man betaler for affaldsbehandlingen, samt en lille del til administrative omkostninger til kollektivordningen. Hvis man ikke kan dokumentere end miljøgraduerede bidrag, eller ens emballage ikke overholder kravene, vil man også på pålagt en malus (Straf). Den vil som minimum være 35% højere end det lave bidrag.

Hos Clean Care holder vi os opdateret på al lovgivning for at sikre, at vi forstår rapporteringskravene. Vi gør det for at undgå, at vores leverandører opkræver de rigtige bidrag, samt at vi ikke selv rapportere ikke nødvendig emballage til DPA, og derved har en dobbeltbetaling.

I første omgang, til rapporteringen i 2024, vil det ikke indgå i rapporteringen. Det er kun for engangsemballage. 1. del af bekendtgørelsen har ikke inkluderet noget omkring flergangsbrugsemballage. Men vi ved, at der vil komme et bidrag på flergangsbrugsemballage uden et i forvejen eksisterende bidrag som pant.

I første omgang, til rapporteringen i 2024, vil det ikke indgå i rapporteringen. Det er kun for engangsemballage. 1. del af bekendtgørelsen har ikke inkluderet noget omkring flergangsbrugsemballage, og vi kan derfor ikke sige præcist, hvad der vil ske med bidraget på disse, hvis der kommer nye forhold, vil vi selvfølgelig informere omkring det. Du kan med fordel skrive dig op til vores nyhedsbrev her: cleancare.dk

Hvis I køber varer hos os, der skal ud af det danske marked, vil vi sørge for, at der ikke kommer et bidrag på varerne, det kan dog stadig betyde, at der vil være et bidrag, i det land varen bliver eksporteret til.

Det handler altså kun om at betale for den affaldshåndtering, der sker i Danmark.

Forventeligt d. 1. oktober 2025